TOBIE WIBERG

Når du har brug for kærlige bank, til at opleve større handlekraft, frihed og ro i dit liv, så du kan få mere af det, du ønsker dig.....!

Januar 2019

Januar 2019

 

Stilheden er, som det mest larmende sted på jord.

 

Sneen daler og landskabet er klædt i hvidt. Stilhed, fred og en følelse af ro. Ofte har vi så travlt med alt muligt andet, at vi ikke stopper op og er stille med os selv. Ofte flygter vi fra stilheden og ensomheden, fordi vi ikke kan magte at være dér.....

 

Det som for nogle er det skønneste rum, er for andre lige netop der, hvor man møder sig selv. Møder sin smerte, sorg, sit savn, sin længsel og alt det man godt ved skal gøres af svære ting: Sige jobbet op, for at finde et nyt eller blive selvstændig. At blive skilt, droppe uddannelsen eller at slippe en veninde, der ikke gavner os mere. Måske er der barndomstraumer eller andre traumer som bør ses på.

 

Vi bedøver os med stimuli; motion, mennesker, mad, kage, sex, spil, alkohol, shopping for ikke at mærke. Når vi er alene kører tv, radio og sociale medier.... Oprydning og rengøring. For det giver ro og slukker for tankerne. Kroppen får fred, for at mærke følelsesmæssig ubehag. Og du slipper for at møde det, du frygter. Det du er bange for.

 

År går, og på papiret ser du jo sund, rask og normal ud. Dit liv ser godt ud på sociale medier. Du smiler måske bredt, griner. Men inden i slukkes du mere og mere. Måske bliver du mere og mere urolig, ængstelig og grådlabil. Måske mere aggressiv og vred. Måske mere passiv. Og falder om, så snart det er muligt. Godt puttet under dynen, som i din moders skød. Varm, tryg og sikker.

 

Enten bliver du dér, godt lukket inde i Leverpostej. Forbliver i din vante spændetrøje - din såkaldte komfortzone. Måske går du ned med stress, bliver overvægtig.. .. eller måske gør du noget helt vildt.

Så vildt, at dine veninder og familie ikke længere kan kende dig!

 

Det kan gøre SÅ ondt at være stille! Men hvis du lukker stille op og selv bestemmer farten. Så kan sneens hvisken være svaret, der hjælper dig til at leve mere efter hjertet. Men du skal turde gå ind i den larmende stilhed og lytte til din længsel, din sorg, din smerte.

Nogle gange bare for at VÆRE. Med det som gør ondt. At græde, skrige og være rasende.

Og andre gange for blot at erkende situationen og at acceptere den Andre gange må der action til....

Og nogle gange må vi søge ud, dele og bede om hjælp. Sige det højt, så larmen bliver mindre. Det kræver mod og overskud at være stille.... At lytte. At være sårbar.

Og når du lytter og gør, så bliver du faktisk mere modig, får mere overskud, og power til det du gerne vil.

                                             ---------------------❤️----------------------

 

Hvis du er bange for stilheden....

Kender du da, din fortrukne stimulans eller overspringshandling? Hvad gør du for at undgå stilhedens larm?

 

Og hvis nu larmen har et budskab... Som bliver højere og højere, jo mere du forsøger at lukke ned for stemmen. Som til sidst sætter sig som et fysisk følt symptom.

Hvad er du da nød til at høre, konfrontere, erkende og/eller være i?

Hvis det er frygt. Hvad kunne frygten så handle om?

Og hvad skal der til, for at finde, ro i tankerne, fred i hjertet og lethed i kroppen?

 

Et godt spørgsmål at stille sig selv: "Er DETTE JEG GØR, noget jeg gør, for at undgå ubehag, eller gør jeg det fordi, det gør mig glad, stærk eller godt??"

Og er det noget jeg ønsker, at tage med ind i fremtiden?

 

God lørdag❤️ Kh Tobie

P.S længere nede på siden er 3 videoer, med redskaber til hvordan du kan være i og med stilheden og samtidig blive klogere på dig❤️

Vær i stilheden med "skriveterapi"

Vær med stilheden med "kreativ terapi"

Vær i stilheden med TFT/EFT