TOBIE WIBERG

Når du har brug for kærlige bank, til at opleve større handlekraft, frihed og ro i dit liv, så du kan få mere af det, du ønsker dig.....!

Mindre Æsel, mere Tigerdyr's Konfrence

D. 27. April 2019 

Hvis du allerede ved du vil med, så køb billetten: HER

(Billetten koster 100 kr, ex gebyr.)

Hvis du er lidt usikker om det er noget for dig, så læs bare videre......

Dagens oplægsholdere

Parteraeut og sexolog Cathrine Katzmann

Lad mig præsentere den første oplægsholder: Parteraeut og Sexolog Cathrine Katzmann......hun er ligeledes mor og tidligere soldat udstationeret i Afghanistan.

Overskriften og indholdet for foredraget er: Fra utryg barndom til sund voksen - også i parforholdet

Hvordan påvirker en utryg barndom, vores evne til at danne relationer som voksen? Og hvordan påvirker det parforholdet, og hvilke fælder skal vi være opmærksomme på, i intimrelationer?

Dette fortæller Cathrine Katzmann om på dette foredrag. Hun er datter af en narcissistisk mor, og har på egen krop mærket, hvordan en utryg barndom har spændt ben for hende og sat spor i hendes relationer til både veninder og hos mænd.

Det er et foredrag om selvværd, svære valg og parforhold.

Se mere om Cathrine her:

www.cathrinekatzmann.dk

 

 

Motivationschef Mette Berner

Lad mig præsentere næste oplægsholder: Motivationschef Mette Berner fra MOVING YOU MOTIVATION.

Mette har sammen med hendes partner Michael Meinhardt, skabt medarbejderglæde på utallige arbejdspladser rundt om i Danmark, i både kendte større og mindre virksomheder i over 15 år.

Deres firma rummer et kæmpe bagkatalog af dialogskabende redskaber og øvelser, der bringer dialogen, samtalen, medarbejderen og lederen i centrum. Det handler bl.a. om anerkendelse, dialog, leg, medindflydelse, medinddragelse og især medarbejderglæde og kundeglæde.

Glæde, værdsættelse og begejstring er 3 af deres grundprincipper. Under overskriften PÅ JOBBET vil Mette med hendes ekspertise, erfaring, servicemindethed og store viden bl.a. stiile det vigtige spørgsmål: Hvem er du, når du er på job?

Du vil ligeledes få inspiration til at have det godt på jobbet med dine kolleger og kunder.

Og kender jeg Mette ret, så vil oplægget være fyldt med inspirerende og dialogskabende øvelser, der handler om DIG.

Så hvem er du på jobbet? Æsel eller tiger(dyr)?

Se mere om Mette Berner her, og bliv inspireret og motiveret på shoppen www.jobogide.dk

Stress- og Mastercoach, Enneagrampractitioner Karina Dahlmann

Må jeg dernæst præsentere Karina Dahlmann, Mastercoach, Stresscoach og Enneagrampractitioner.

Karina driver til daglig coachingfirmaet Grow Your Passion, hvor hun har 1:1 sessioner, par- og familiesessioner, afholder workshops, Kvindelivs forløb og foredrag.

Karina har en helhedsorienteret tilgang i sin coaching. Dvs. at hun arbejder meddet at være et helt menneske. En kærlig relation til sig selv og dermed til andre er grundkernen i hendes coaching. Hendes speciale er at se det enkelte menneskes ressourcer og potentiale og derigennem støtte dem i at stå stærkere i sig selv, finde modet til at leve det liv, de drømmer om og ikke mindst få større glæde og balance i livet.

Karina har udviklet Kvindeliv, et udviklingsforløb, hvor hun hjælper endnu flere kvinder til at finde ind til deres egen styrke og potentiale og dermed finde modet til at folde sig selv endnu mere ud og gå efter deres mål og drømme. Karina afholder både Kvindeliv som forløb i Danmark og som Retreat i udlandet. Næste gang bliver i efteråret på Kreta.

Et af Karinas absolut yndlingsværktøjer, som hun bl.a.underviser i på Kvindeliv, men som hun også bruger i al sin coaching er Enneagrammet.

Karine vil gøre os klogere på Enneagrammet, Der er et udviklings- & persontype værktøj, der beskriver 9 typer af grundmønstre bl.a. de 9 typers mønstre ved press- og overskud. Altså der, hvor vi bliver lidt mere æsel end tiger(dyr;)Ofte gentager vi de samme mønstre livet igennem. Disse mønstre spænder ben for os, medmindre vi bliver dem bevidste og dermed har muligheden for at gøre noget andet.

Enneagrammet handler IKKE om at sætte os i en kasse! Tværtimod handler det om at sætte os fri af den eksisterende kasse, fri af gamle mønstre, finde vores kerne og få adgang til alle de ressourcer og talenter, der ligger i alle 9 typer. Det er et værktøj til større selvindsigt, der gør os i stand til at se egne mønstre og adfærd. Enneagrammet beskriver menneskers forskellige måder at være i verden på. Når du kender til alle 9 typer, bliver det lettere for dig at spore dig ind på, hvad din kollega, leder, partner, barn, nabo osv. har brug for. Hvordan du kan kommunikere, anerkende, løfte, udfordre, give dem feedback og generelt samarbejde med dem. Det er derfor et værktøj, der kan bruges i alle relationer og samarbejder. Enneagrammet er et fantastisk værktøj til at skabe større forståelse og rummelighed overfor egne og andres tanker, følelser og handlemønstre. Det tydeliggør typernes behov, udfordringer og ikke mindst ressourcer.

Ved du, hvornår du er Æsel og hvornår du er Tiger(dyr)?

Se mere om Karina her:

www.growyourpassion.dk

Arrangør, Life- og Stylecoach Tobie Wiberg

Må jeg præsentere...….mig selv!

4. oplægsholder ud af 5. Tobie Wiberg - Stylecoach og Lifecoach.

Ud over at styre dagens indhold og oplægsholdere ved tiger(dyrs)-konferencen, vil jeg med mit kærlige indspark, sætte lys på din (ønskede) stil og din garderobe.

Du vil opdage at tøj er mere end tøj. Det er mere end mode, farve, snit og design. Du vil opdage, at du kan bruge tøjet som redskab til at opnå mere, af det du ønsker i dit liv. Og du vil opdage hvad der hæmmer og forhindrer dig i at have den stil du ønsker, og hvordan du med få greb, kan få mere tigerdyr ind i din garderobe, så den passer til DIN person, DIN stil og DIT levede liv.

Det kommer til at handle om dig. Så bare rolig!! Du kommer ikke til at klæde dig i leopard, gå i høje hæle og smøre dine læber ind i rød læbestik, med mindre, det er det DU vil.

Så hvis du føler dig trist, kedelig og grå, hvordan kan du så føle dig mere WRAUW, uden at føle dig forkert, forlegen, kikset eller for meget?

Lad dig inspirere og motivere til at få mere tigerdyr i dit liv, gennem din garderobe, uden at gå på kompromis med din person, din pengepung og dine værdier.

Udover at arbejde som Style- & Lifecoach, arbejder jeg som pædagog på et plejehjem. Og har ligeledes klienter som TFT/EFT- terapeut.

Jeg er privat englemor og tvillingemor, og har de sidste 5 år, arbejdet med mit tab af min datter, samt fået tvillingerne Storm og Charlie, der nu er 2,5 år. Det har været en sej kamp tilbage til livet og glæden, og jeg har her bl.a. brugt min viden som Stylecoach, til at rejse mig igen og igen. Den viden deler jeg også med jer. Jeg glæder mig til at give dig et kærligt spark. For når jeg kan, så kan du også!

Madmentor & Livsstilscoach - Karina Remmer

Må jeg præsentere den sidste oplægsholder, der kommer og inspirerer og motiverer os på Kvinde-konferencen.

Karina Remmer fra BeRealByRemmer ønsker at få os til at tænke andre baner, når det gælder krop og kost...... For er det muligt, at få et ordentligt forhold til vores krop og mad? Ord som "madro" og at droppe slankekuren, er god musik i mine ører, og jeg glæder mig til at høre mere om det.

Karina, som er uddannet Madmentor og Livsstilscoach fortæller: "Som madmentor og livsstilsoach er jeg meget optaget af kvinders forhold til deres krop og til den mad de spiser. I dag er det desværre blevet helt ” normalt” at have et anstrengt forhold til mad. Der er så mange madregler og ideologier, at sundhed er blevet en jungle at finde rundt i. Vi bliver konstant mindet om hvad det er rigtigt og forkert at spise og hvordan man skal se ud for at være helt ”perfekt”. Idealer som næsten er umulige at leve op til som kvinde i dagens Danmark. Jeg vil komme mere ind på hvordan jeg arbejder som madmentor og hvordan du kan droppe slankekuren og forhåbentligt finde madroen igen."

Se mere her:

https://www.instagram.com/BerealByRemmer/?hl=da

Praktisk info

 

Kvinde - konference d. 27.04.19 kl.9.00-16.00

Under overskriften: "Mindre Æsel, mere Tigerdyr" byder jeg, arrangør Tobie Wiberg dig velkommen, til en dag med 5 stærke indspark, der vil inspirere og motivere dig til mere Tigerdyr i dit liv.

Du vil under flere af indsparkene, arbejde med dig selv i grupper eller på skrift. Du kommer altså ikke til at sidde ned hele dagen. Der vil være papir og pen. (Medbring gerne din egen notes eller arbejdsbog)

Konferencen starter kl.9.00 og dørene åbnes fra kl. 8.45.

Der vil serveres kaffe, the, vand, kage og snacks undervejs.

Frokosten medbringes eller købes, evt. i Aldi, som er nabo. Du må gerne medbringe din egen forplejning.

Adressen er: Roskildevej 46, 2500 Valby

Der er 2 timers gratis parkering på Roskildevej, ellers gode buslinjer: Bus 6a og 4A.

Parker ikke bilen ved Aldi, der er nemlig separate p-regler.

Se evt. https://hosnorup.dk/find-vej/

Det bliver en ærlig, kærlig og powerful dag, med god og positiv energi. Med 50 kvinder!!! Så er det jo umuligt andet.

Håber at se dig. De bedste og kærligste hilsner fra Tobie Wiberg, arrangør.

Hvis du ønsker at høre mere, så send mig en mail: info@tobiewiberg.dk eller giv mig et ring: tlf 23602957

Hvis du blev overbevist, så Køb billet nu